Sommerplager

Sommerplager

maj 13
Sommerplager

Der er masser af ting, som kan plage en hus- og haveejer i forårs- og sommermånederne.

Tag nu f.eks. bare en enkelt ting, som græsplænen. Det er jo en af de ting, som mange haveejere går op i med liv og sjæl. Det gælder simpelthen om, at have kvarterets mest velplejede græsplæne – koste hvad det vil. Der er dog mange plager man som haveejer kan komme ud for, som kan sætte en stopper for drømmen om den perfekte græsplæne.

En af de store danske landeplager er mos i græsplænen. Et fænomen, som rigtig mange husejere må slås med hvert eneste år. Og kampen mod mosset kan virkelig være en tidsrøver af dimensioner. Er man først for alvor ramt af mos i plænen, kan der gå rigtig lang tid med at få det fjernet og få styr på græsplænen.

Hvis problemet med mos er begrænset til et mindre område af græsplænen, kan en omgang arbejde med en rive som regel gøre det for at få fjernet mosset. Men er det større områder det drejer sig om, bliver det hurtigt et stort arbejde at få mosset væk. Så må man ty til hjælpemidler som f.eks. en elektrisk mosfjerner eller måske en vertikalskærer for at komme af med skidtet. Når så mosset er fjernet, må man så i gang med at så noget nyt græs på de bare områder. Men ofte er det ikke nok bare at behandle selve problemet. Man må også kigge nærmere på, hvorfor mosset er opstået. For ellers står man sandsynligvis med nøjagtig samme problem igen næste år. Ofte opstår mos nemlig i områder med meget skygge og fugtighed. Og så er det nødvendigt at se, om man kan gøre noget for at lukke noget luft og sollys ind til det mosplagede område.

Et andet problem, som den del haveejere plages af, er gåsebiller i græsplænen. Billerne lægger æg, som efterfølgende klækkes til gåsebillelarver. Og det er dem, som er det helt store problem for græsplænen. De ernærer sig nemlig ved at spise græssets rødder. Og gåsebiller kan virkelig være en plage at komme af med. Det tror jeg, at mange danske haveejere vil skrive under på.

Men der er meget andet, som kan plage det danske havefolk. Ofte er det blomster og frugttræer, som bliver angrebet af forskellige insekter eller andre former for sygdomme, som skal bekæmpes med næb og klør, hvis ønsket om kvarterets smukkeste have skal opfyldes. Så en ting er man sikker på. Hvis man begiver sig ud i havekunstens svære gebet, så skal man være klar til en livslang kamp. Men belønningen venter lige om hjørnet!

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *