Hører brætspil fortiden til?
Igennem de sidste mange år har den teknologiske udvikling haft rygende travlt. I dag findes der næppe mange mennesker, der ikke har mobiltelefon, computer og/eller tablet. De fleste ved, hvad ”internet” og ”apps” betyder og bruger det også flittigt i dagligdagen.
Er det så egentlig ikke håbløst gammeldags at sætte sig ved køkken- eller spisebordet og finde et ganske almindeligt brætspil såsom Matador, Trvial Pursuit el.lign. frem? Joeh, måske vil en del nok mene– men ikke desto mindre må man konstatere, at rigtig mange mennesker nyder samværet, hyggen og det nærvær, der følger med at spille brætspil. Det ved de hos hyggeonkel.dk, som fører et meget stort udvalg i spændende, sjove og udfordrende brætspil.
Der kommer mange nye spil
Naturligvis er der ingenting i vejen med de gamle kendte spil som Matador, skak og Afrikas Stjerne, men der udgives faktisk rigtig mange nye spil hvert år, så er du kørt træt i de spil, som du har på hylden, så prøv kræfter med nogle af de lidt nyere. Hvert år kåres årets brætspil inden for forskellige kategorier såsom børnespil, voksenspil og familiespil. I Danmark hedder denne kåring ”Guldbrikken” og uddeles hvert efterår.
Nogle spil flytter online
En del spil er efterhånden også lavet som apps og som online spil. Der kan man spille både alene og mod online spillere. Wordfeud bølgen er vel næppe forbigået mange mennesker. Spillet bygger på det klassiske ”Scrabble”, som stadig fås i brætspilversion.
Settlers er et godt eksempel
”Settlers” er et yderst populært spil både online og som brætspil. Der findes rigtig mange forskellige udvidelser til spillet, så man har mange timers underholdning i det. Fordelen ved at spille det elektronisk er, at man kan spille, lige præcis når man selv har tid og lyst og man kan ofte spille mod andre spillere, der også er klar på en dyst. Men det ene udelukker ikke det andet! Fordelen ved at spille offline er blandt andet hyggen og selskabet. Der er nu også noget ved at sidde med brættet foran sig og have kortene på hånden frem for, at man kan se dem på en skærm.
Nogle ting holder ved selv om verden forandrer sig
Så et kig i krystalkuglen siger, at selvom verden forandrer sig i et meget hurtigt tempo og teknologien med, så vil der mange år frem være masser af brætspil at spille.
Selv om vi er en familie som i høj grad har taget den moderne teknologi til os – vi har bl.a. et par børn, som er ivrige gamere og bruger jo også selv computere, telefoner osv. til daglig, så er brætspil i høj grad stadig “in” hos os.
Vi spiller tit brætspil – mest i weekenden. Og spiller også ofte sammen med både familie og venner. Der er simpelthen ikke noget som at hygge sig sammen over et godt spil 🙂