Emballage og miljø

Emballage og miljø

april 3, 2021 0 Af Eskild

I den sidste uges tid har jeg haft travlt i køkkenet – sent om aftenen. Det er jo påske på søndag, og jeg besluttede, at jeg selv ville lave påskeæg til vores børn. Det er sådan en tradition, vi har. De får et stort chokoladeæg hvert år. Og de glæder sig til det hvert år. Det er måske ikke det sundeste, vi kan give dem, men det er sjovt. Jeg havde dog tænkt mig, at jeg ikke skulle fremstille chokoladeæg. Det er for svært. Men jeg kan lave små, lækre stykker chokolade til dem – og flødekarameller. Og så kan jeg supplere med noget købt slik.

Speciel emballage

Det betyder, at jeg har brugt nogle timer hver aften på at fremstille chokolade og karameller, efter at børnene er blevet lagt i seng. Det har taget lidt længere tid, end jeg troede, måske fordi min mand er en slikmund, og han har spist af min produktion! Men nu er jeg nået i mål – og jeg har gemt min hjemmeproduktion for min mand. Nu skal jeg så bare finde en smart måde at pakke de små slikpakker ind. Jeg tror ikke, at jeg kan købe emballage, der er formet som æg. Men jeg kan tegne æg og pynte dem og klistre dem på fint gavepapir. Så det er et projekt, jeg skal have klaret, inden vi går på ferie. Jeg skal købe nogle smarte papæsker og noget fint, smukt gavepapir. Jeg kan godt lide at lave mine egne gaver til min familie. Jeg ved også godt, at jeg bruger mange flere penge på indpakning af gaver, end de fleste mennesker vil gøre. Men sådan er det.

Skal være miljøvenligt og bæredygtigt

Jeg vægter meget, at det skal være bæredygtigt miljørigtig emballage, jeg bruger – og det kan være lidt dyrere end ’almindeligt’ emballage. Det gør ikke noget. Når gaverne er pakket ud, er der som regel både æsker og gavepapir tilbage, som jeg kan genbruge. Og det gør jeg. I længden er det derfor ikke så dyrt at købe miljøvenlig emballage. Man skal bare være lidt opmærksom på, at det ikke bliver smidt ud, eller revet fuldkommen itu. Jeg har faktisk også gemt noget af alt det gavepapir, vi fik samlet til jul. Meget af det kan godt bruges. Det er jo ikke alt julegavepapir, der er fyldt med motiver af julehjerter, grannåle og andre julemotiver. Meget af det er ensfarvet – måske ikke i de smukke pastelfarver, der minder om forår, men i det mindste i farver, der aldrig bliver upopulære. Fx lilla eller blåt gavepapir.

Det vigtige gavepapir

Så ja, i aften skal jeg finde noget af alt det gavepapir, som jeg har liggende inde på mit hobbyværelse frem. Jeg skal se, om jeg har nogle æsker, som jeg kan fylde slikket i, og så skal ’påskeæggene’ pakkes ind. Der skal selvfølgelig også skrives gækkebreve.
Ja, jeg glæder mig til, at vi får påskeferie og bare kan bruge nogle dage sammen, uden at jeg skal stå der om aftenen og fremstille karameller og chokolade. Og det bedste er: Min mand har lovet, at han forbereder frokosten.

Disclaimer