Oplev hyggen ved bed and breakfast i Danmark
Der er ingen bedre overnatningsform end et hyggeligt bed and breakfast. Her i Danmark findes der et utal af muligheder for hyggelige overnatningssteder med masser af personlighed, charme og naturligvis lækker morgenmad. Du kan både booke et hyggeligt værelse eller en hel rummelig lejlighed omringet af levende byliv eller smuk og idyllisk natur.
Bed and breakfast over alt I Danmark
Du finder bed and breakfast over hele landet. Det kræver ikke mere end en hurtig Googlesøgning, så vil du finde et utal af markører på kortet. Du kan bruge søgefunktioner på Google eller lade dig inspirere på Booking eller Hotels.com, hvor der er lange oversigter over skønne bed and breakfast steder.
Ofte skal du kontakte værten direkte for at booke din overnatning. Andre steder kan du booke online på hjemmesiden. Bed and breakfast giver dig både en dejlig seng at sove i og lækker morgenmad dagen derpå.
Mulighederne rangerer fra små private værelser, store lejligheder og endda hele huse, som du kan leje. Nogle steder ligner et lille hotel, mens andre er privatejede huse eller lejligheder.
Privatejet bed and breakfast
Bed and breakfast er et fantastisk og hyggeligt koncept, som du finder over alt i landet. Bed and breakfast kan både foregå på hotel eller et privatejet hjem, som for eksempel et Airbnb. De private bed and breakfast er ofte mere personlige, så hvis du gerne vil have en mere intim oplevelse, så kan du gå efter de privatejede steder.
Hvis du booker et privatejet værelse, så kan du måske komme til at dele badeværelse og køkken med andre gæster og beboere. Hvis du overnatter i andres hjem, og altså ikke på et lille hotel, så er faciliteterne ofte noget som man deles om. En fordel ved de privatejede hjem er, at der ofte også er en hyggelig opholdsstue, hvor du kan møde andre gæster, spise god mad sammen eller snuppe et glas vin i godt selskab inden sengetid.
Er det dyrt at sove på bed and breakfast?
Bed and breakfast er hverken betragtelig dyrere eller billigere end andre overnatningsmuligheder. Du kan regne med at betale nogenlunde det samme, som du ville gøre for et normalt hotelværelse. Nogle steder er morgenmaden inkluderet i prisen, andre steder skal du købe morgenmaden på stedet.
Nogle gange kan du finde overnatninger til billigere priser, hvis du går efter de privatejede steder, dog er det ikke gældende for alle steder. Du sparer altså ikke penge på at booke bed and breakfast frem for et hotel – men selve oplevelsen er en del mere hyggelig.
Bliv bed and breakfast ejer
Hvis du synes det kunne lyde spændende selv at drive din egen bed and breakfast, så kan det sagtens blive en realitet. Hvis du for eksempel har et stort hus med et par ekstra værelser, så kan du udleje til overnattende gæster og tjene lidt penge. Hvis morgenmad er inkluderet, så skal du bare være parat til at stå i køkkenet tidlig om morgenen og have morgenmad klar til dine gæster.