Den rigtige skole
Det var mit eget valg at komme på efterskolen her. Jeg havde i lang tid haft det dårligt i klassen, jeg gik i derhjemme. Jeg havde det også dårligt derhjemme. Mine forældre skændtes ret meget, og det var ikke til at holde ud at bo derhjemme. De er blevet skilt nu, og faktisk har de fundet ud af, at man godt kan tale pænt til hinanden. Det er helt ok med mig, at de er blevet skilt. Jeg ved bare, at det var godt, at jeg kom på efterskole og fik lov til at være et sted, hvor jeg laver noget, jeg interesserer mig for.
Teater-efterskole
Det er en teater efterskole, jeg går på, og vi har mange sjove projekter i gang. Et af dem er, at vi er ved at sætte et stykke op. Vi har selv skrevet det. Jeg har haft meget at skulle lave med det. Stykket handler om, hvordan unge mennesker som os oplever det, når vores forældre skal skilles. Vi forsøger at vise de besynderlige situationer og misforståelser, man kan havne i, når der er uenighed eller utroskab imellem forældrene. Vi prøver også at vise det på en humoristisk måde. Vi har talt meget om det. Der er flere af os, som har været igennem det her med, at vores forældre skal skilles.
Faktisk har det været ret godt for mig, at jeg kom på efterskolen, fordi jeg har kunnet tale med nogle af mine klassekammerater om mine forældres skilsmisse. Det er jo en ret mærkelig proces, hvor man ligesom føler sig fanget i et underligt spindelvæv imellem sin far og sin mor. På den ene side får man mange dårlige ting at vide om den anden af ens forældre. På den anden side kan man godt selv se de gode ting hos den forældre. Og når det så sker for en, at man får den i dobbelt dosis, fordi begge ens forældre taler dårligt om den anden ja så kan det blive for meget.
For meget
Det blev for meget for mig. Jeg var ved at skrige af raseri over, at jeg skulle høre min far kalde min mor for en dum kælling. Eller at skulle høre min mor beskrive ting, som min far har gjort. Det er alle de følelser, vi forsøger at beskrive i stykket, som vi er ved at sætte op. Læreren, som hjælper os med at få stykket rullet ud, har selv været skilsmissebarn, så han ved, hvad vi taler om. Han er for resten også selv skilt. Så ja, han giver gode input til ideer, og hvordan vi kan få dem frem i stykket.
Da jeg startede på teater efterskolen, var mine forældre lige blevet enige om, at de skulle skilles. Jeg fik det at vide, ganske få uger før jeg skulle afsted. Det kom ikke helt som et chok. Men alligevel – hvad ville der ske, mens jeg er væk? Jeg har stadig mit værelse hos min mor, som bliver boende i huset. Jeg har været på besøg hos min far i hans nye lejlighed i en weekend. Det var hyggeligt nok – og vi fik talt en masse om skilsmissen.
Mors version
Mit barn trænger til ro omkring sig. Hun har været inde i en svær periode med at blive moppet i skolen. Vi – hendes far og jeg – er gået fra hinanden. Og ja, det har bare været et meget svært år for hende. Hun har påtaget sig nogle ansvar, som hun slet ikke har noget at gøre med. En hel del skyldfølelse tror jeg. Over at vi blev skilt, altså. Det er gået ud over skolen. Hun har ikke haft det tilstrækkelige overskud til at kunne følge med i undervisningen. Tankerne har været nogle helt andre steder. Det føler hun også skyld over nu. Både hendes far og jeg har forsøgt at få hende til at forstå, at hun ikke skal føle sig skyldig, og at vi hver især elsker hende meget højt. Vi elsker bare ikke hinanden og kan ikke leve sammen længere. Det er nok mig, der skal føle mig skyldig. – Ikke over at jeg forelskede mig i en anden mand. Det sker. Men overfor min datter. Hun kan ikke gøre, for at jeg ikke var glad i ægteskabet.
Gode venner
Efter min mand kom sig over chokket og vreden, da jeg fortalte ham, at jeg ville skilles, er vi faktisk blevet gode venner igen. Han flyttede ud af huset, og i dag kan vi godt ses til fx jul og fejre den sammen. Men vores datter har haft det meget svært med, at hendes far flyttede. Hun accepterer min nye kæreste. Men jeg kan godt mærke, at hun helst ikke vil være herhjemme, når han besøger mig. Min eks og jeg har talte meget sammen om, hvordan vi kan få vores datter tilbage til at være den glade pige, som hun plejede at være. Vi har drøftet muligheden for, at hun måske kommer og bor hos ham. Det vil hun måske gerne, siger hun. Hun ved det ikke. Kan ikke bestemme sig. Hun er ellers gammel nok til at kunne vurdere, hvor hun helst vil bo.
At vælge side
Hun har sagt noget til mig om, at hun helst ikke vil vælge side. Jeg er ikke sikker på, at jeg registrerede det, første gang, hun sagde det til mig. Hun sagde noget om, at det måske ville virke, som om at hun fravalgte mig. Jeg ser det ikke sådan. Men jeg forstår hendes tankegang. Derfor har jeg og min eksmand nævnt for hende, at det muligvis ville være godt for hende at komme helt væk hjemmefra. Måske på efterskole. Det talte vi faktisk om for et år siden, dengang hun var led og ked af skolen. Dengang havde vi fundet en drama efterskole, som hun gerne ville gå på. Det blev ikke til noget. Jeg kan ikke huske hvorfor. Men måske er det en god idé, hvis hun kommer afsted efter sommerferien. Hun skal have en pause – fra skolen, fra os, fra alle tankerne, der ræser rundt i hendes lille hoved.
Jeg tror, at jeg vil nævne det for hende, som en idé. Måske vil hun overveje det. Måske er det en mulighed for hende til at kunne komme væk og finde sig selv.
