Psykoterapi

I går mødte jeg tilfældigvis en gammel klassekammerat på gaden. Han havde travlt, men stoppede op, da han så mig. Jeg havde ikke set ham, så da han kaldte på mig, var det en stor overraskelse at se ham. Jeg ved, at han har haft det meget dårligt lige, siden han blev skilt for nogle år siden. Men han så faktisk ud, som om at han havde det rigtigt godt. Han så sund og frisk ud. Han virkede glad.

Terapi i København

Det var lidt underligt at stå der på gaden i 5 graders varme og snakke med ham. Vi frøs begge to. Men han snakkede om alle de ting, der er sket for ham i de sidste par måneder. Han fortalte mig, at han har gået til psykoterapi i København for ligesom at kunne finde ud af at finde sig selv igen. Han fortalte mig, at han er flyttet væk fra København city og nu bor ude i Vanløse. Han er glad. Han har fået et nyt job, og han føler virkeligt, at han har rykket sig med tigerspring, siden han gik i terapi.

Glad på hans vegne

Jeg blev rigtig glad på hans vegne. Oprigtigt glad. Det er rart at se, at et menneske, som man har set gå helt ned med flaget, fordi der sker nogle store ændringer i hans liv komme tilbage til sit gamle, glade jeg. Jeg sagde det til ham. Jeg foreslog, at vi skulle ses snart. Måske til en middag hjemme hos mig. Han sagde, at det kunne være vidunderligt. Han fik mit telefonnummer. Lovede, at han ville ringe for at høre, hvornår det kunne passe, at vi ses.

Han ringede så i morges. Det var lidt overraskende. Men dejligt. Han lød glad og frisk. Foreslog, at vi ikke spiser middag hos mig, men laver en picnic. Vejret er jo vidunderligt, og det bliver lunt i weekenden. Ja tak.Det er jo utroligt, hvad for eksempel angst kan gøre ved et menneske, ikke?