Privat rengøring

Jeg sidder på mit værelse og læser lektier. Fra mit vindue har jeg udsigt ud til vejen og forhaven. Jeg kan se, at min mor lige er kørt ind i carporten. Hun er ved at læsse indkøbsposerne ud fra sin bil. Jeg overvejer, om jeg skal gå ned og hjælpe hende med det. Men der er et eller andet i hendes måde at bevæge sig på, som fortæller mig, at jeg skal holde mig på lang afstand af hende. Hun er vred. Håber ikke, at det er mig, hun er vred på. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, som jeg har gjort, der skulle gøre hende vred. Det må være noget andet.

Lektierne

Jeg vender tilbage til lektierne. Matematik! Kedeligt! Hader matematik. Jeg tager mig sammen og får løst opgaverne. Andengradsligninger – hvad skal jeg dog bruge dem til i fremtiden? Efter at have kæmpet med ligningerne går jeg ned i køkkenet. Min mor er der ikke. Det er usædvanligt på denne tid af dagen. Normalt plejer hun at være ved at vaske salat. Jeg råber ”Mor?” Hun svarer ikke. Jeg går ind i stuen. Der er hun heller ikke. ”Hvad er der sket? Er hun gået igen?” Jeg går udenfor. Nej. Hendes bil holder pænt i carporten. Lidt, som om den venter på, at far skal komme hjem og parkere ved siden af. Går igen indenfor. Undgår at træde med de græsvåde sko på gulvet. Stemningen her i huset er ikke god. Der er noget galt.

Ser stram ud

Jeg går ind i stuen igen. Min mor sidder i sofaen. Hun har sin IPad fremme. Og det der stramme ansigtsudtryk. Jeg sætter mig ved siden af hende. Spørger hende, om hun har det godt. Hun svarer ikke. Jeg kan se, at hun bider tænderne sammen. Der kommer ligesom en lille bule ved kæberne. Jeg tænder for TV. Nyheder. ”Sluk!” Ordren er præcis og klar. Jeg slukker for fjernsynet.

Kigger på hende – undrende. Hun vender sig imod mig og spørger, om det er rimeligt, at det er hende, der skal lede efter rengøringshjælp. Kunne jeg mon ikke lige hjælpe med det? Det tager jo tid!

Søger på Google efter rengøringshjælp

Jeg kigger på hende. Ved nu, hvad der er galt. Hun er træt af at være på hele tiden og få alle tingene herhjemme til at hænge sammen. Så jeg siger til hende, at ”nej, det er ikke rimeligt. Jeg skal nok gøre det.” Jeg tager hendes IPad fra hende. Går på Googlebrowseren. Indtaster ”Rengøring Århus” og venter i et halvt sekund.

Jeg udvælger nogle sites og annoncer, som jeg mener, er rimelige. Fortæller hende, at hun skal kigge på dem. Lægger et bogmærke ind for hende, så hun hurtigt kan finde dem. Hun siger tak. Går ud i køkkenet og begynder at ordne grøntsagerne. Jeg går efter hende. Vil gerne hjælpe hende. Hun giver mig en lille kniv, og nu står vi så og snitter grøntsager. Det bliver wokmad, i aften siger hun. Jeg smiler til hende. Jeg elsker wokmad.
Vi arbejder med grøntsagerne i tavshed. Der er ikke brug for at sige noget.