Ved høvlebænken

Så blev det februar, og her er stadigvæk hundekoldt. Vi kan dog, hvor mærkeligt du end synes, det er faktisk godt mærke, at dagene er blevet lidt længere. Det er lidt, som om at foråret bare ligger lige rundt om det næste hjørne. Jeg ved ikke, om du, som bor inde i byen, kan mærke det. Jeg kan godt mærke det.

På landet

Vi bor på landet. På en lille gård, hvor vi holder får, geder og høns. Det er faktisk hanen, der har gjort os opmærksom på, at dagene er blevet længere. Han vækker os allerede kl. 4:30. Det er lidt tidligt, men det giver os faktisk et par timer, hvor vi kan lave nogle aktiviteter sammen med børnene. Fx bage friskt brød og servere det til morgenmad kl. 8. (ok det bliver så ikke langtidshævet brød, medmindre vi har husket at slå dejen op dagen før!)
Lige nu er klokken 5:00, og min mand er ude i sit værksted, som ligger lige i forlængelse af bryggerset.

Høvler brædder

Han står ved en af sine høvlebænke og er ved at høvle brædder ned til det nye hegn, vi skal have sat op i haven. Selvom jorden er frossen, og vi ikke kan plante eller så træer og grøntsager, så er der stadig mange ting, som vi godt kan lave i haven. Fx at klargøre hegnet, så det ikke skal være til irritation for os, når vi endelig er i gang med at vende mulden, plante buske eller så. Vi skal også have gjort vores drivhus i stand. Det kræver nogle nye ruder og en god gang oprydning. Der ligger urtepotter overalt, ruderne trænger til at blive vasket, og ja, der er sådan en masse små småting, som vi godt kan bruge tiden nu på, inden det bliver rigtigt forår.

Tidligt oppe

Det sjove er, at vores børn faktisk slet ikke har noget imod at blive vækket så tidligt. De har begge to erklæret, at de elsker at stå tidligt op og være med til nogle af aktiviteterne, inden skolen starter. Og vi sætter da pris på deres hjælp. Det er samtalen, jeg kan høre, min mand har med vores søn på 9 år, et bevis på. De taler lige nu ivrigt om, hvordan man bedst holder på en høvl, så den er mest effektiv – om god brug af godt værktøj. Der er lidt uenighed imellem dem, kan jeg høre. Det har måske noget at gøre med, at min søn er venstrehåndet, og det er lidt svært for ham at håndtere høvlen, fordi den høvlebænk han står ved, er vendt, så den passer til én, der er højrehåndet.

Skruetvingen

Min mand fortæller ham, at han skal skubbe høvlen på langs med bænken, og at det ikke burde være et problem for ham at lade høvlen glide. Men jeg kan høre, at min dreng beklager sig, over at han er bange for at ramme ind i den kæmpe skruetvinge, der sidder for enden af høvlebænken.
Min yngste søn (7 år) har hænderne fulde af brøddej. Det var faktisk ikke meningen, så jeg er nødt til at gå nu. Vi ses snart igen, ikke?