Vinduerne skal skiftes

De kommer i næste uge. Montørerne. Det bliver dejligt at få projektet lavet. Projektet? Ja, det handler om, at vi skal have nye vinduer i hele husets underetage. Vi har længe gået og set på vores hus. Overvejet at sælge det. Efter mange diskussioner og uenigheder er vi blevet enige om at blive boende. Vi købte huset for mere end 30 år siden. Dengang var det perfekt for os. En lille familie. Far, mor, to små piger. Pigerne fik en dejlig have med gyngestativ og sandkasse. Vi fik plads til at kunne være sammen og samtidigt også vækste vores virksomhed.

Tiden gik

Tiden gik. Pigerne voksede op, og vi er nu i en alder, hvor vi gearer ned. Vi er også i en alder, hvor skavankerne bliver lidt mere synlige. Og derfor skal vi ændre i vores bolig. Vi har besluttet at blive boende, så længe vi overhovedet kan. Det er svært at give slip på alle de dejlige minder, vi har fra stedet her.

En af ændringerne, vi skal have lavet, er, at vi skal have udskiftet alle vinduerne. Mest fordi vi ikke er så mobile, at vi nemt lige render op på første etage for at sætte os på balkonen deroppe og nyde vores udsigt ned over bugten. Vi skal derfor have sat et stort panoramavindue i stuen, og større vinduer i værelserne, der ligger ved siden af fordelingsgangen i huset. Køkkenets vindue skal skiftes ved samme lejlighed – egentlig ikke, fordi det er nødvendigt. Mere, fordi vi gerne vil have, at vores facader har et samlet udtryk.

Velfac og Rationel

Det har betydet, at vi har måttet henvende os til en montør, der kan klare at levere vinduer fra både Velfac og Rationel, fordi vores hus har et meget særpræget udtryk. Vi kan ikke finde et vindue fra Velfac, der opfylder vores krav til det ene rum, og vi kan ikke finde et vindue fra Rationel, der kan passe til kravet i et andet rum.

Det har været lidt af et puslespil at få tingene til at passe sammen, men vores arkitekt har været virkelig tålmodig med os. Jeg kan godt forstå, hvorfor han sommetider har siddet og lignet et spørgsmålstegn, når vi har haft møder med ham. Jeg er jo meget vægelsindet og har ikke kunnet bestemme mig.

Slog i bordet til sidst

På et tidspunkt måtte min kære mand da også slå lidt i bordet og fortælle mig, at sådan bliver det. Kan vi ikke lide det efter 12 måneder, ja så må vi bruge lidt mere af friværdien i huset og få et lån, som kan finansiere nye ændringer. Men sandt at sige: Jeg tror, vi har fundet den rigtige løsning for alle. Vi får store vinduer i stueetagen. Vi kan nyde udsigten. Vi kan nyde at kigge ud i vores have. Sommer og vinter. – Og så kan vi altså også stadigvæk komme op på førsteetagen for at sætte os på balkonen deroppe og nyde udsigten. Som en konge og dronning over bugten. At det er lidt svært med slidgigt i knæene at komme derop, begrænser naturligvis hyppigheden, vi sidder deroppe. Derfor er det rart at tænke på, at vi får nye vinduer. Og efter det er gjort, skal vi vist kigge på den manglende isolering også…